Religious Institutions
Folkekirken har været med til at bygge samfund i mere end 1000 år - og gør det stadig.
Folkekirken er tæt på den enkelte i livets afgørende faser, åbner fællesskaber, forvalter kulturarv og kulturliv lokalt og bidrager til den store samtale om, hvilket samfund vi ønsker.
Som Danmarks største medlemsorganisation er folkekirken organiseret i stifter, provstier og sogne, der styres lokalt af menighedsrådene.
Der findes over 2.000 kirker i Danmark, og meget af kirkens arbejde er knyttet til en sognekirke. Men folkekirken er også til stede mange andre steder: På hospitalet, på hospice, på gaden, på uddannelsessteder, ved ulykker og kriser, i felten, i fængslet.
På LinkedIn fortæller vi om folkekirken som professionel organisation og som en væsentlig aktør i samfundet.
https://www.linkedin.com/company/folkekirken